Bilplejeprodukter fra Bilvask.Nu - Så er din bil bedre sikret

Her kan du betale med:

En guide til sikker ridsefri bilvask i hånden

At vaske bilen i hånden, er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Man skal dog overholde nogle simple regler så man ikke kommer til, over længere tids bilvask, at gøre mere skade end gavn. Her finder du en komplet guide til bilvask i hånden. Følg de rigtige trin, brug de rigtige produkter - du vil opleve at din ugentlige bilvask ikke bare bliver hurtigere - men også - med et mange gange bedre resultat end før.
 
Du kan se videoen, og se svar på alle spørgsmål længere nede på siden
 
God læselyst, og sekundært god bilvask.

Husk at læse videre under videoen, du vil vel ikke gå glip af de gode tips.

Se videoen her.

Håndvask af bil - hvorfor er det så godt

At vaske sin bil i hånden, har altid været bedre og mere skånsomt end at vaske den i vaskehallen.

Vi lavede selv en test, hvor vi sammenlignede 2 kunde biler, den ene blev håndvasket i 1 år, den anden blev maskin vasket 1 år, forskellen i antallet af vaskeridser var ganske enkelt overraskende. Dermed ikke sagt at AL maskin vask er dårligt - for man kan faktisk sagtens vaske sin bil i hånden, og gøre større skade.
Der er en række faldgrupper i håndvask, som for enhver pris skal undgås. Der er nemlig stor forskel på de ridser en forkert håndvask og en vaskehals vask laver. En forkert håndvask vil som oftest resultere i lange lidt dybere og ujævne ridser - en vaskehal laver mange bitte små lette ridser. Det er derfor din bil mister sin glans ved for megen vaskehals vask - gør det rigtigt og slip for lakskader

Jeg har hørt nok - tag mig til produkter til bilvask?

Bilvask - Hvad skal du bruge

Til en rigtigt god og sikker bilvask skal du derfor bruge følgende udstyr:'

 

  • 1. Rindende vand - Bedst er en højtryksspuler - sekundært en vandslange.
  • 2. En spand - Gerne en med en gritguard ilagt.
  • 3. En mikrofiber vaskehandske eller en lammeulds vaskehandske
  • 4. En god autoshampoo - med god skumeffekt.
  • 5. En god insektfjerner - god til at fjerne insekter, uden at fjerne din voks
  • 6. En god mikrofiberklud - som kan fjerne insekter fra bil lak.
  • 7. To gode microfiberhåndklæder - et til første gangs tørring, et til afslutningstørring.
Hop direkte i shoppen

Trin for trin guide til god sikker bilvask

At vaske bilen i hånden sikkert og uden ridser - kræver bare at du følger disse simple steps.

  1. Fyld din spand / spande med vand og en smule shampoo - en 5 krones størrelse pr 10 liters spand er mere end rigeligt. Sørg for at have alle produkter klar, så du ikke står og mangler din vaskehanske når der skal vaskes eller i tilfældet med ovenstående video - når der optages film! :)
  2. Skyl bilen grundigt - Det er ikke mængden af vand der er afgørende, det er hvordan du skyller bilen - start oppefra og bevæg dig ned over bilen - således bliver det fastgjorte skidt løsnet inden du kommer til det. Hvis du bruger en højtryksrenser, så brug den uden tryk, altså med blød stråle. Husk at komme ind i hjulbrønde og ordentligt rundt om fælgene. Sørg for at alt løst skidt og snavs er af bilen.
  3. Bilen er nu skyllet - Nu skal den have shampoo på. Grunden til at vi giver den shampoo nu, er at så kan shampoo'en stå og virke, det vil sige, den løsner skidt og snavs fra lakken, imens du klargører de sidste småting. Moderne autoshampoo fungerer således at det ved hjælp af boblerne lyfter og flytter skidt og snavs fra lakken, og ind i boblerne, således ridser det ikke når du skal igang med at fjerne det. flere bobler, mindre ridser.
  4. Imens din shampoo begynder at virke, kan du med fordel, give bilen en omgang insektfjerner, det skal nemlig side i 4-5 minutter for at opløse alle de døde dyr fra fronten - skal man have fjernet tjære fra bilen, kan det godt betale sig at lade det sidde 2 minutter mere. Spray fra en 20-30 centimeters afstand. Vores insektfjerner kan med fordel fortyndes, ingen grund til at bruge den ufortyndet til insekter.
  5. Samtidigt kan du ordne dine fælge. Hvis dine fælge er helt sodede til, kræver det at du følger denne guide til fælgrens - det kan du gøre en anden dag, og så bruge dette punkt når de er pæne. Men vi går her ud fra at dine fælge er nogenlunde i fin stand. Skyld fælgen en ekstra gang - påfør evt. en smule all purpose cleaner - ellers går du bare igang med spanden og en microfiberhanske eller svamp - hvad du foretrækker er fint her. Fælgene skal som regel bare løbes over hvis de er i nogenlunde stand.
  6. Brug din microfiberklud til insekter, og løb forruden - sidespelje samt fronten af bilen over - din insektfjerner bør have haft tid til at virke imens du ordnede fælge. Kør blødt hen over lakken med kluden, den skal ikke ridse, den skal bare samle insekterne op. Således ridser de nemlig ikke når du går igang med selve vasken.
  7. Nu har shampooen fået lov til at virke i 5 minutter, og dens effekt på skidt og fastgroet snavs bør være på plads.  Lav en ny spand med vand - og put igen en smule autoshampoo i. Med din rene microfiberhanske eller lammeuldshanske kan du nu begynde at vaske bilen. Husk at hver gang du dypper hansken i vandet, at rør din gritguard på bunden, således at skidt og snavs ryger ud af den. Vask de øverste 90% af bilen, start fra toppen og bevæg dig ned af, slut ved bunden af dørene, og lad være med at tage direkte bag hjulene.
  8. Når du har været hele bilen rundt, kan du tage de laveste 10% af bilen samt ummidelbart bag dækkene. Der sidder mest skidt, så altid vente med den del.
  9. Brug eventuelt et waterblade til at fjerne vand med - Dette KAN ridse hvis ikke bilen er 100% ren - så brug det med forsigtighed!
  10. Ellers brug dine mikrofiberhåndklælder - det første til grovtørring, det næste til eftertørring. Hånklæderne virker både på lak og vinduer og efterlader bilen uden at ridse uden at stribe.
  11. Nyd bilen - den kører bedre efter sådan en omgang.
Hop direkte i shoppen

 

Aftøring - Microfiber / waterblade / vaskeskind

Grundene til at vi anbefaler at bruge et Microfiber håndklæder i stedet for det normale vaskeskin er mange. Lad os starte med hvorfor vaskeskind ikke er så heldige.

  1. Et vaskeskind har en tendens til at skabe friktion imellem overflade og skind - Friktion spiser voks  - hvorfor man kan sige at du tørrer din bil med et vaskeskind, som iøvrigt virker super godt, så gnaver du din voks ligeså stille og roligt af lakken.
  2. Et vaskeskind holder meget bedre fast i småsten, og når du vrider / trykker det, sætter småsten og skidt sig bedre fast i skindet.

Derfor foreslår vi at du skifter til microfiber - Et godt håndklæde ikke bare suger mere end dit gamle vaskeskind - det suger også skidtet ind i fibrene. Det skaber heller ikke samme friktion - så prøv det, og du vil blive positivt overrasket.

Hop direkte i shoppen


Hvad med insekterne

Der er et ekstra lille trick til at fjerne insekter, som jeg personligt godt kan lide. Hvis du har et sted med skygge, kan du med fordel tage et gammel rent badehåndklæde og gennemvæde det. Placer det derefter på køleren, og lad det langsomt bløde dine insekter op. Det sparer naturen for en masse insektrens, og det sparer dig kræfter og tid med at få dem af. Når insekterne er blød op, kan du fjerne dem forsigtigt med en mikrofiberklud lavet til at fjerne insekter med.

Hop direkte i shoppen


Tjærepletter og asfalt

Mange klager over asfalt og tjære pletter, specielt på hvide biler. Tricket her, er at bruge en tjærefjerner, som er skånsom nok til at tage tjæren uden at tage voksen. Vores bug squash insektfjerner er sådan et produkt. Brug det ufortyndet. Såfremt det ikke er nok, kan du bruge skrappere midler, men husk at genvokse bilen igen - Sådan en omgang rensebenzin eller isopropyl alkohol spiser din voks hurtigere end du kan spraye det på lakken

Hop direkte i shoppen


Vedligeholdelse når du har håndvasket din bil

Når man har håndvasket sin bil, skal den vedligeholdes. Det kan med fordel gøres ved at give den en omgang voks. Sprayvoks hvis man ikke har tid til det helt store, ellers giv den voks jf denne guide.

Eller måske et lag lakforsegler, brug denne guide.

Hop direkte i shoppen